Jeg har valgt at anvende noget af verdens fineste chokolade, med udsøgte smagsprofiler.
De vilde kakaobønner Beniano fra Bolivia, anvendes til at skabe den exceptionelle og prisvindende Oialla chokolade, udviklet af kok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen. En anden råchokolade der anvendes i min produktion er Kaoka, en af verdens første økologiske råchokoladeproducenter, som i snart 30 år har arbejdet dedikeret på at udvikle fantastiske chokolader. Begge producenter er stærkt engagerede i at forbedre kakaobøndernes vilkår, bla. via uddannelse, samt bæredygtig udvikling i de lande hvor de har kakaoplantager.
Ud fra Choconina´s høje krav til ovenstående, mener jeg at det er vigtigt at støtte op om netop disse værdier, og være med til at sikre fremtidens produktion af kvalitetschokolade.